NEWS
DCP SIkre en millioninvestering til Non for profit organisation
Akademikerpension investerer i første omgang 130 millioner kroner i et bosted med plads til 46 voksne, og underskriver samtidig en mangeårig partnerskabsaftale om en række yderligere bosteder. Vejen til at finde en investor til et projekt i den størrelsesorden, er gået gennem Danish Capital Partners.
Det har krævet en stærk partner, for non-profit-organisationer har i sagens natur ikke mulighed for at stille den finansielle sikkerhed som bankerne kræver, hvis de ønsker at opføre bosteder i tidssvarende, bæredygtige rammer. Konsekvensen bliver ofte, at der kun i meget begrænset grad bliver gennemført projekter til gavn for de ofte sårbare borgere. Men med erfaring indenfor netop det socialt- og miljømæssigt bæredygtigt aspekt, er det lykkes at komme i mål med en stor investering for borgere med særlige behov.
”Danish Capital Partners har været helt og aldeles afgørende for, at det første bosted nu er en realitet, og at vi er lykkes med at lave en langvarig aftale med en så markant dansk investor som Akademiker Pension,” siger Thomas Viskum, der er koordinator for projektet og Forstander på Det Private Botilbud Højtoft.
Partnerskabsaftale for en milliard kroner
De 46 beboere kan flytte ind i første halvår af 2024, når bostedet står færdigt i Hvalsø ved Lejre.
Akademiker Pensions investering på 130 millioner kroner giver samtidig en fast lejer i minimum 30 år, men det stopper ikke her.
”Udover investeringen i det første bosted, så er vi lykkedes med at lave en god langsigtet partnerskabsaftale med Akademiker Pension. Vi er allerede langt i processen med at få opført lignende bosteder andre steder i landet”, siger Maja Lundgaard Leth fra Danish Capital Partners.
Faktisk er der nu indgået en partnerskabsaftale, der målretter investeringer på op mod en milliard kroner.
”Arbejdet med at skaffe finansiering til projektet indkapsler i høj grad essensen af, hvorfor Danish Capital Partners er sat i verden. Vi har trukket på vores erfaring og kompetencer indenfor projektfinansiering af bæredygtige projekter og -ejendomme samt social infrastruktur. Derudover har vi trukket på vores store netværk af institutionelle investorer til at sikre, at projektet blev matchet med den rette investor”, forklarer Maja Lundgaard Leth, der er grundlægger af Danish Capital Partners.
”Vi håber på, at aftalen på sigt munder ud i 5-10 projekter og en portefølje på omkring en milliard kroner”, siger ejendomschef hos AkademikerPension., Søren Møller-Larsson, som fortæller, at partnerskabet med Landsforeningen Autisme og Boligfonden Autisme er en tilføjelse til pensionskassens nye ejendomsstrategi.
Hos Landsforeningen Autisme og Boligfonden Autisme er glæden og tilfredsheden ligeledes stor. ”Danish Capital Partners har formået at lave en aftale for os, der er langt, overgår vores forventninger og drømme med den helt unikke løsning, de har forhandlet i hus på vores vegne. Takket være samarbejdet de næste mange år, kan endnu flere borgere med autisme nu komme til at bo i de bedste rammer”, slutter en tilfreds projektkoordinator Thomas Viskum.
Bæredygtighed og autimsmespecifikke rammer i højsædet
Den bæredygtige agenda og investeringer, der ligger højt på ESG-barometret er et væsentligt pejlemærke for Danish Capital Partners, og de projekter og kunder vi arbejder med. Arkitekterne bag, Njordrum, kendetegnes netop ved at have stor ekspertise i bæredygtigt omsorgsbyggeri, ligesom AkademikerPension er kendt, ikke bare som en af de største institutionelle investorer, men også en af dem der har ESG allerhøjst på agendaen. For AkademikerPension sætter projektet og investeringen på 130 millioner kroner, gang i en ny type investeringer i deres ejendomsstrategi; ejendomssegmentet ”social infrastruktur”. ”Med ansvarlighed som det altoverbærende tema tilføjer vi nu social infrastruktur, som et nyt ben, der fint komplementerer vores store fokus på beboelsesejendomme. Generelt går vi målrettet efter partnere med samme mindset som os, og det mener vi at have fundet i Landsforeningen Autisme”, fortæller ejendomschefen. Projektet en milepæl for Danish Capital Partners, som er med til at understrege at strategien er den rette.
Kontaktinfo:
Maja Lundgaard Leth, Danish Capital Partners, +45 40 41 71 02 og mll@danishcapitalparteners.com
Om Danish Capital Partners:
Danish Capital Partners hjælper små og mellemstore virksomheder, der har vanskelige forhold på det traditionelle lånemarked. Målsætningen for Danish Capital Partners er at skabe de bedste økonomiske forhold for disse virksomheder, så de er i stand til at vokse. Danish Capital Partners udvælger projekter med høj kvalitet og ofte med et socialt- og miljømæssigt bæredygtigt aspekt.